Så stor er forskellen på talentarbejdet i FCN, FCK, Brøndby og Lyngby

jan 20, 2026

1. division, Brøndby IF, DBU, FC København, FC Nordsjælland, Licenssystemet, Lyngby Boldklub, Superligaen, Talentudvikling

Af Peter Johanesson

Når man kigger på de fire højest rangerede klubber i hovedstadsområdet ifølge DBU’s licensrangering – FC København, FC Nordsjælland, Lyngby Boldklub og Brøndby IF – ser man fire vidt forskellige måder at forvalte talentmassen på. Selvom alle fire klubber opererer med højeste licensstatus og investerer massivt i deres akademier, afslører en sammenligning af de spillede minutter i de bedste rækker, at vejen fra ungdomsafdeling til Superliga-græs varierer ekstremt, lige fra den ekstreme satsning på akademiet til den tunge investering i internationale profiler.

Overordnet sammenligning af strategier

Klub	Egenudviklede spillere	Ikke-egenudviklede spillere	Primært fokus
Lyngby Boldklub	59,5 %	40,5 %	Lokale/Nationale talenter
FC Nordsjælland	50,3 %	49,7 %	Internationale talenter (Academy)
Brøndby IF	19,4 %	80,6 %	Internationale indkøb
FC København	9,5 %	90,5 %	Internationale indkøb

1. De talentfokuserede: Lyngby og FCN

Både Lyngby Boldklub og FC Nordsjælland (FCN) skiller sig markant ud ved at lade egenudviklede spillere stå for over halvdelen af spilletiden. Men deres tilgang til talenterne er vidt forskellig:

Lyngby Boldklub har den højeste andel af egenudviklede spillere (59,5 %). Deres fokus er ekstremt lokalt og nationalt; de har 0 % internationale egenudviklede spillere. Det er “den danske skole” i sin reneste form.
FC Nordsjælland har også en meget høj talentandel (50,3 %), men deres model er global. Hele 29,3 % af deres samlede spilletid går til internationale spillere, de selv har udviklet (via deres akademier i udlandet, f.eks. Right to Dream).

2. De investeringstunge: FCK og Brøndby

I den anden ende af skalaen finder vi de to store københavnske klubber, hvor spilletiden i høj grad købes udefra.

FC København er den klub med færrest minutter til egne talenter (kun 9,5 %). De læner sig tungt op ad internationale indkøb, som står for hele 78,3 % af spilletiden. Dette afspejler en strategi, hvor man henter færdigudviklede profiler fra udlandet for at præstere i Europa.
Brøndby IF minder om FCK, men har dog en dobbelt så høj andel af egenudviklede spillere (19,4 %). Selvom de også bruger mange internationale indkøb (52,1 %), har de en større base af både nationale egenudviklede og nationale indkøbte spillere sammenlignet med FCK.

3. National vs. International profil

Når man kigger på de spillere, der ikke er udviklet i klubben, er der også store forskelle:

FC Nordsjælland skiller sig ud ved at have en meget høj andel af nationale indkøb (41,8 %). Det tyder på, at når de køber ind, kigger de primært mod andre danske klubber.
FC København er den mest internationaliserede klub. Hvis man lægger internationale egenudviklede og internationale indkøb sammen, er næsten 80 % af deres holdkort af international oprindelse.

Opsamling

Analysen afslører en markant opdeling: Lyngby dyrker det lokale, FCN driver en global talentmaskine, mens FCK og Brøndby primært opererer som køber-klubber. Hos de to sidstnævnte vægtes internationale indkøb og her-og-nu resultater tungere end vejen fra ungdomsrækkerne til førsteholdet.

Kilder: Superstats.dk, TSA Insight & DBU