Af Peter Johanesson

Silkeborg IF (SIF) har længe brandet sig som en af dansk fodbolds førende talentfabrikker. Med “Vision 2030” har Kent Madsen og ledelsen sat en klar kurs: Klubben skal være en fast del af Superligaen, gennemsnitsalderen skal ned, og talentudviklingen skal føre an.

Tallene for sæsonen 2025/2026 taler dog for sig selv. SIF er i øjeblikket ved at fjerne sig næsten helt fra sit eget DNA. Klubben er ikke længere blandt de bedste talentudviklere i landet, og spørgsmålet er, om visioner er nok til at stoppe og ændre udviklingen?

En bundplacering i talent-regnskabet

Spilletid til U21-spillere er den ultimative lakmustest for en talentstrategi. Her skuffer SIF markant:

• 7. plads i Superligaen: Blot 5,9 % af de samlede spilleminutter går til U21-spillere.
• Sammenligningen: Mens FC Nordsjælland runder 50 %, overgås SIF også af klubber som Randers FC og OB.
• Egne talenter: Ser man isoleret på egnudviklede U21-spillere, falder tallet til 5,3 %.

Er SIF blevet en “købe-klub”?

Et kerneelement i Vision 2030 er den lokale forankring, men truppens sammensætning tyder på en kursændring. Hele 81,3 % af spilletiden besættes i dag af spillere, der er hentet udefra.

Fordeling af spilleminutter (2025/2026):

Langsigtede mål vs. kortsigtet overlevelse

Som Kent Madsen selv har erkendt, er visioner nemmere at skrive end at eksekvere. Tallene afslører en klub, der i stigende grad prioriterer kortsigtet resultater gennem eksterne indkøb frem for langsigtet talentudvikling.

Hvis SIF vil genvinde titlen som en af landets førende talentfabrikker, kræver det mod til at bringe de unge i spil. Lige nu ligner Vision 2030 mest af alt en flot PowerPoint-præsentation, der mangler opbakning i de faktiske dispositioner på banen.

Kilder: Superstats.dk, TSA Insight & SilkeborgIF.com