Nye aktindsigter afslører, at hverken Aarhus eller Silkeborg Kommune kan fremvise tilladelser til, at byernes professionelle fodboldsselskaber må bruge de officielle byvåben i deres kommercielle virksomhedslogoer.

Af Peter Johanesson

Det er et velkendt syn på stadion og på merchandise: De stolte byvåben, der symboliserer byens historie og identitet, indlejret i logoerne for AGF og Silkeborg IF. Men bag de glittede facader i de danske superligaklubber gemmer der sig en juridisk udfordring. Dokumenter viser nemlig, at det formelle grundlag for at bruge disse symboler i erhvervsmæssig sammenhæng tilsyneladende mangler.

Aarhus: En tilladelse fra en svunden tid

I Aarhus har aktindsigter i kommunens arkiver kastet lys over en sag, der rækker mere end 60 år tilbage. Aarhus Kommune oplyser, at man i journalerne alene kan finde en tilladelse fra 1962 givet til “Aarhus Gymnastikforening af 1880”.

Problemet er blot, at fodboldforretningen i dag drives af det børsnoterede selskab AGF A/S. Der findes ifølge kommunens juridiske afdeling ingen dokumentation for, at tilladelsen fra 1962 er blevet overdraget til aktieselskabet eller det nyere selskab bag kvindeholdet. På trods af gentagne forespørgsler må kommunen konstatere, at der ikke foreligger andre aftaler eller tilladelser i deres systemer.

Silkeborg: Ingen spor i arkiverne

Situationen er næsten identisk i Silkeborg. Her bekræfter kommunens jurateam, at foreningen Silkeborg IF blev etableret i 1917 – altså før byvåbnet blev officielt registreret i 1938. Men når det kommer til den professionelle overbygning, Silkeborg IF A/S, stopper de formelle spor.

Silkeborg Kommune har ikke kunnet finde en specifik tilladelse til, at virksomheden Silkeborg IF A/S må benytte byvåbnet som en del af sit firmalogo. Dermed benytter en af byens mest markante virksomheder et officielt myndighedssymbol uden en aktuel, skriftlig godkendelse.

En juridisk gråzone

Sagen rejser nu principielle spørgsmål om, hvordan private virksomheder kan disponere over offentlige symboler. Byvåben er som udgangspunkt beskyttede og forbeholdt kommunal brug, medmindre der er givet en eksplicit tilladelse.

Mens klubberne formentlig vil læne sig op ad “historisk hævd” eller de oprindelige foreningstilladelser, efterlader de manglende dokumenter de professionelle selskaber i en sårbar position. Spørgsmålet er, om kommunerne nu vil kræve, at der bringes orden i det historiske rod, eller om de vil lade millionforretningerne fortsætte med at bruge byens segl på et uafklaret grundlag.