Fremtidens fodboldmiljø i Aarhus: TSA og Aarhus Football Club udvider samarbejdet

Af Peter Johanesson

AARHUS: Fra april 2026 udvider TSA og Aarhus Football Club samarbejdet med oprettelsen af et fodboldakademi målrettet spillere i årgangene U10 til U12.

Ambitionen er klar: TSA og Aarhus Football Club vil sætte helt nye standarder for arbejdet med seriøs børnefodbold og talentudvikling i hele Østjylland.

Træning med fokus på glæden ved spillet og drømmen om stjernerne

Akademiet slår dørene op i april, så snart de kommunale græsbaner erklæres klar til spil. Træningen bliver intens, målrettet og struktureret efter et koncept, der er skabt til at flytte spillere markant.

  • Lokation: Bøgeskov Idrætsanlæg; Engelundsvej 11, 8260 Viby J.
  • Tidspunkt: Hverdage kl. 16:30 – 18:00 (Mandag, tirsdag, torsdag og fredag).
  • Fokus: Teknisk og taktisk forståelse i moderne fodbold i et struktureret træningsmiljø med optimale muligheder for individuel udvikling.

Vil du være en del af rejsen?

Aarhus Football Club søger netop nu både spillere og trænere, der ønsker at blive en del af et setup, hvor kvaliteten er i højsædet.

Til forældre: Har du en søn født i 2014, 2015 eller 2016, som har lysten og viljen til at træne mere? Aarhus Football Club leder efter spillere, der trives med udfordringer og ønsker at være en del af en ambitiøs og målrettet talentudvikling funderet i videnskab og et stærkt fællesskab.

Til ambitiøse trænere: Akademiet søger også passionerede trænere, der vil udvikle sig i et seriøst setup, hvor der tilbydes attraktiv aflønning og en unik indsigt i et træningskoncept fra TSA, der gennem de seneste år har været med til at udvikle fodboldspillere for en samlet værdi af langt over 100 mio. kroner.

Læs mere om Aarhus Football Club på hjemmesiden: www.aarhusfc.dk